360 graders digital markedsføring
Du lærer som kommunikatør at forstå og navigere i den digitale jungle af marketingmuligheder. Din underviser Pernille Thorslund sørger for, at du efter kurset har overblik over, hvordan du klogest og med størst effekt prioriterer din tilstedeværelse og tilrettelægger din indsats på de forskellige marketingkanaler.
Derfor skal du tage kurset
Sidder du nogensinde på din kontorstol og tænker:
Hvad står SEM for? … Hvad er det nu forskellen på impressions og reach er? … Hvordan er det, jeg skal tænke SEO ind i mine tekster? (og hvad er det nu det er?!) … Skal jeg have en omnichannelstrategi? … Og hvad er en nano-influencer?
[Indsæt selv flere svære spørgsmål med kryptiske forkortelser].
Som kommunikationsmedarbejder har du sikkert godt styr på dine daglige opgaver og din egen kommunikationsfaglige niche.
Men du er også godt klar over, at der er en digital jungle af nye teknologier, platforme, medier og marketingmuligheder derude, som du ikke har ligeså godt styr på.
Og det kan blive et problem.
Både for din organisations konkurrenceevne, jeres marketingbudget og din faglige selvtillid. Og ikke mindst for din evne til at argumentere for dine prioriteter over for chefer og kollegaer.
På det her kursus får du et grundlæggende og grundigt overblik over, hvilke digitale muligheder, der er derude, og hvad de forskellige kanaler med fordel kan bruges til – og hvordan de kan hjælpe dig i mål med de konkrete udfordringer, du skal løse i dit eget job.
Og bare rolig.
Du skal ikke mestre alle verdens digitale marketingmuligheder. Men du skal have et begreb om de fleste af dem, så du har mulighed for at sondre og satse på de tiltag, der giver mening ift. din egen organisations budskaber og ressourcer.
Det lærer du
På kurset får du viden om og et begrebsapparat til at navigere i den digitale marketingverden. Du får overblik over hele området og dets sammenhænge, så du kan prioritere, måle og forbedre dine indsatser. Helt konkret får du svar på spørgsmål som fx:
- Hvad er Search Engine Marketing (SEM)
- Hvad er SoMe-marketing?
- Hvad er digital PR- og influencermarketing?
- Hvad er outbound digital messaging/automation?
Og du får en grundlæggende forståelse for, hvordan disse elementer kan hjælpe dig i dit arbejde.
Kurset er for dig
Du er fx kommunikationsmedarbejder, pressemedarbejder, contentansvarlig, SoMe-redaktør eller webredaktør, og du arbejder sansynligvis i grænselandet mellem kommunikation og marketing. Du kan både være ansat i en privat virksomhed eller en offentlig organisation.
Sådan foregår undervisningen
Undervisningen foregår som klasseundervisning med breakout sessions i mindre grupper samt enkelte selvstændige opgaver, hvor du arbejder med din egen virksomhed.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Kurser
Kursusstart: | |
Dato og sted: |
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
|
Undervisere: | Pernille Thorslund |
Kursustype: | Kursus |
ECTS point: | 0 |
Kursusnummer: | 2409242431 |
Pris: |
DKK 17.900,- Eks. Moms
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Undervisere på dette kursus
Pernille Thorslund
Pernille har en baggrund som Nordisk digital direktør hos L´Oreal, og Head of Nordic branding hos Google. Hun har arbejdet og arbejder med digital marketing i mange perspektiver, både som underviser på DMJX's bacheloruddannelse og som selvstændig konsulent i danske og globale virksomheder – samt som bestyrelsesmedlem med fokus på digital forretningsudvikling i en række danske virksomheder.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Stine Amstrup Borch
Kursuskoordinator
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren