NFT'er, bæredygtighed og Generation Z: Det inspirerede os på CPH TV Festival

Copenhagen TV Festival er den største årlige begivenhed i Skandinavien målrettet den professionelle tv-industri. Så der er sjældent en udgave af TV Festival, hvor der ikke er undervisere fra DMJX forbi for at blive opdateret på trends og tendenser og hente inspiration til konkrete cases til brug i undervisningen.

Også i år har en del undervisere fra uddannelserne Tv- og Medietilrettelæggelse samt Medieproduktion og Ledelse på DMJX været forbi TV Festival. Her deler underviserne nogle af de mange input fra årets TV Festival d. 22.-23. august.

Hvilket oplæg inspirerede dig mest? 

Keld Reinecke, brancheorakel og superformidler, holdt sin årligt tilbagevendende State of the Union for TV-branchen. Man spærrer øjnene op, når han utvetydigt erklærer den danske TV-/streaming-fiktionsguldalder for død grundet komplicerede forhandlinger initieret af Create Danmark (det handler om bedre rettigheder til branchefolk; tech-giganter som Netflix siger meget stejlt nej). Særligt når mange involverede parter var til stede i salen.

Hvad tager du straks med dig hjem til undervisningen på DMJX? 

Folk i TV-branchen er – ikke overraskende – voldsomt dygtige til at formidle visuelt. Jeg glæder mig til at sætte bevægelse og animationer til mine powerpoints. Så glider selv den tungeste teori eller den tørreste graf bedre ned. 

Hvilken trend glæder du dig til at følge med i? 

Den amerikanske brancheekspert Danielle Laurens præsentation om NFT (non-fungible tokens) efterlod min hjerne akkurat så ”blown”, som festivalens slogan (”Blow my mind”) stillede mig i udsigt. NFT er, meget forsimplet, en digital betalingsform (tænk bitcoin), knyttet til en blockchain (google det!). Konsekvenserne af NFT er potentielt vidtrækkende: Fænomenet kan opløse værdikæder, rettigheder og måder, som indhold skabes på.

TV-branchen kæmper med fastholdelse af medarbejdere

Festivalen havde en meget interessant debat om ledelse i mediebrancherne, hvor vores bestyrelsesformand Lea Korsgaard snakkede om psykologisk tryghed og faste ansættelser versus projektansættelser. Tv-branchen har nemt ved at tiltrække og rekruttere vores studerende, men de har svært ved at fastholde dem. Det hænger nok sammen med de mange midlertidige ansættelser. Hvis man har økonomisk ansvar i et produktionsselskab, tænker man nok, at det er et urealistisk synspunkt at have, når man ser på, hvordan produktioner bliver solgt og finansieret. Men andre kreative og projektbaserede brancher har været igennem den udvikling, og på et tidspunkt bliver også Tv-branchen nødt til at forholde sig mere til det.

Bæredygtighedsdagsordenen rykker fortsat fremad

Der blev talt om bæredygtighed på en del af sessionerne. Det ser ud til, at det er kunderne (det vil sige streamingtjenesterne og broadcasterne), som er lokomotivet i den udvikling. På DMJX opruster vi undervisningen indenfor bæredygtig produktionsledelse, og det bliver spændende at se, om der kommer sessioner de næste par år, som dykker mere konkret ned i, hvordan produktioner faktisk skal ledes og styres for at leve op til de krav, som kunderne og omverdenen kommer til at stille.

Hvilket oplæg inspirerede dig mest?

Der lå noget interessant i kombinationen af et par af de oplæg, jeg hørte. Dels et oplæg om NFT'er og et andet oplæg om virksomheden Moonbug. Begge oplæg havde fokus på nye finansierings- og forretningsmuligheder indenfor tv. Danielle Lauren, der er Creative Innovation Consultant, talte om, hvordan NFT vil revolutionere underholdning, og Moonbug har øje for, hvordan børne-tv kan anskues som forretningsmodel. De nye onlineteknologier giver simpelthen adgang til et globalt publikum via community, målgruppekendskab og megahøj eksponering. Det var virkelig sjovt at se, hvordan fokus i de to oplæg - og i mange andres - var på, hvordan programmer anskues som produkter. Det er for mig et billede på, at det er lidt en brydningstid i forhold til en professionalisering af tv-branchen. 

Hvad tager du straks med dig hjem til undervisningen på DMJX?

Der er kommet en helt anden tilgang til, hvordan man skaber et liv for det content, man gerne vil producere. I kølvandet på eksempelvis det her med NFT'er og også IP'er - Intellectual Properties - som man kan købe. Idolisering og eksponering hænger vildt meget sammen med efterspørgsel, og der er simpelthen så mange måder at skabe finansieringsgrundlag på nu. Fremfor tidligere hvor man skulle ud og hente fonde og have broadcastere indover. Dem kan man gå fuldstændig udenom nu, og gå direkte til seerne.

Hvilken trend glæder du dig til at følge med i?

Ordet "community" blev brugt i oplæggene igen og igen og igen. Både i forhold til Generations Z, Metaverse, NFT'er, TikTok, Reddit, YouTube, Twitch og så videre. Alt handler om, hvordan det her community anskuer det indhold, du producerer. Det bliver rigtig spændende at følge, hvordan man tilpasser programmer og indhold for de her communities, og hvordan man favner dem og lader dem blive medskabere på det indhold, man vil producere. I stedet for target group taler man nu om "what's your community". Det bliver ret interessant at følge - også ud fra et forretningsperspektiv.

Seksualundervisnings-tv med udgangspunkt i målgruppedata

Jonas Risvig og David Brorson Fich fortalte om at udvikle ungdomsfiktion til DR på små budgetter og talte specifikt om serien Salsa. Serien er skrevet med viden og input fra målgruppen, og som noget særligt blev DR Medieforskning involveret før skrivningen. Risvig har udviklet og produceret flere serier til YouTube på kort tid og små budgetter, og han er en ret sjov, velformuleret og skarp 28-årig.

Seriens need - et hul i seksualundervisningen - havde Jonas fundet, inden han begyndte researchen. Da DR så købte ind på det, startede de med at lave "en helvedes masse workshops", hvor samskabelse og inddragelse var kodeordet. Risvig fortalte, hvordan han havde inviteret 100 unge mennesker til at bidrage med indhold til en film om sex og bød dem velkommen ved at sige: "Jeg aner ikke, hvad vi skal lave". Først var der "noia", men så skete der noget, og idéerne væltede frem. Så det var målgruppens take på emnet og deres idéer til situationer og problematikker, der var med til at skabe serien.

Interessant researcharbejde til Spies og morgenbolledamerne

Det var interessant at høre, hvad det har krævet at krydstjekke alle fakta og kvindernes historier til serien om Spies og morgenbolledamerne. Eksempelvis har de haft printet 40 billeder af Spies' ansatte mænd på daværende tidspunkt og fået en kilde til at udpege præcis de to, der kunne være tale om. Redaktionen har også efterlyst kilder på dr.dk. Det gav pote, men pludselig begyndte folk også at tagge hinanden med kommentarer i opslaget, og så var der en masse andre, man også kunne kontakte.

Børne-tv er blevet politisk

Keld Reinicke fortalte om globale tendenser. Blandt andet kom han ind på, hvordan polariseringen er rykket ned i førskolealderen. Som modsvar til Disneys erklærede diversitetstrategi, som kritikere kalder "woke", så har det højreorienterede medie Daily Wire annonceret, at de starter en børne kanal. På deres hjemmeside omtaler de det som, at "Media companies have decided to indoctrinate our children. So we’re making a $100 million commitment to develop entertainment for kids that parents can trust". Det står pudsigt nok i kontrast til samtalen i en anden session om Moonbug, der er en global børne-tv-succes startet af danskeren René Recthman. René sagde, at han havde satset på de 0-7-årige, fordi der kunne børn lide det samme i hele verden, så de var lette at nå globalt. Men åbenbart er der ikke enighed blandt forældrene om, hvad børnene skal lære.

Professionelle indholdsskabere i en verden af brugerproduceret indhold

Det stærkeste indtryk, jeg tager med mig fra TV-festivalen er, hvor meget det digitale fylder. Ikke alene de adskillige sessioner, der forklarede internetkultur, brugeradfærd på digitale platforme og mulighederne i MetaVerse. Det gav supergod mening. Det er vi nødt til at kende til og forholde os til i undervisningen. For hvilken rolle spiller den professionelle indholdsskaber – som vi skal uddanne – når brugerne selv producerer indhold, der betegnes som mere autentisk og i sync med deres mediebrug end det medierne leverer.

I den sammenhæng var den session, der gjorde mest indtryk en af de allersidste ”Galaksen Spin-off: Møder Gen Z”, hvor fire 19-25-årige leverede indgående viden om en medieverden, som i hvert fald for mig er ret fremmed. Om at Twitch ikke alene er et website/chatrum for gamere, men også en broadcaster, der udsender indhold om krigen i Ukraine og LGBTQIA. Om at det kræver indgående forståelse af TikTok-algoritmerne at nå de unge brugere, og at selv ungdomspolitikere går vild, når de vil igennem med et budskab.

Hvornår forholder tv-branchen sig til klimakrisen?

Men det digitales indtog gælder også, når det gælder de ”voksne” medieproducenters indhold. Som i Netflix-dokumentaren The Tinder Svindler og true crime serien 518 piger. Den tanke strejfede mig, at der er en fare for at fortabe sig i det digitale og glemme den påtrængende, analoge virkelighed, der udspiller i verden omkring os. Således var der én enkelt session om krigen i Ukraine, mens jeg slet ikke kunne finde nogen om, hvordan branchen forholder sig til eller fortæller om  klimakrisen. Måske til næste år?

Endelig nogen der tager unge alvorligt

Gen Z analyseres på kryds og tværs i alles kamp for de unges gunst og nye abonnenter i streamingbutikken. Måske er det kun Jonas Risvig (med blandt andet ungdomsserierne Centrum og Grænser på YouTube), der reelt tager de unge alvorligt og stædigt holder fast på at møde og lege med dem i virkelighedens verden – nu i DR's store maskineri med serien Salsa. Men hvornår giver DR Ung/P3 de unge andre erfaringer end deres egen optagethed af sex. Public Service blev der sagt, Kylling.

Verden brænder, mens vi taler om det næste reality-remix

Uden for Tivoli Kongrescenters mure brænder Europa i mere end en forstand. Klima- og energikriser raser, og Putins krig i Ukraine nærmer sig det halve år. Indenfor murene er det som om denne virkelighed ikke eksisterer. I programmet og det, jeg oplevede af sessioner, var der en larmende tavshed om denne virkelighedens verdens problemer. Her indenfor murene er relevans et spørgsmål om, hvor der er et hul i markedet for det næste reality-remix af Landmand søger brud og Ex on the Beach.

Enkelte få skud af dagsordensættende relevans var der dog blevet plads til med sessioner om de to gennemresearchede dokumentarprogrammer, Sexisme bag skærmen og Spies og morgenbolledamerne. Ikke nytænkende i form og forretningsmodel, men ordentlige og grundige i substansen.  Endelig skabte Jonas Poher Rasmussen og Flugten også en tiltrængt kobling til en verden uden for, og de historier der hersker der.  

Hvilket oplæg inspirerede dig mest?

Der var flere. Jeg går altid efter de sessioner, der forsøger at pege ind i fremtiden, og dem der omhandler emner, jeg ikke ved så meget om. I år var jeg meget inspireret af snakken om de unge Gen Z. Ikke at det hele var nyt, men betydningen af at vi tager denne generation alvorligt, for de har en anden tilgang til medier, nyheder og, ja, verden.