Hvordan ændrer data vores fortællinger?
DMJX undersøger, hvordan digitale aktørers brug af data ændrer strukturerne i vores fortælling på lyd, skærm og tekst. Gennem interviews med medieaktører vil projektet i første omgang undersøge i hvilket omfang – og inden for hvilke brancher – dataficeringen skaber fortællemæssige strukturforandringer.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal indsamle ny viden om brug af data i arbejdet med at skabe fortællinger.
Projektet er et etårigt pilotprojekt, der leder frem til et treårigt projekt, ”The Datafication of Narration”. Bag projektet står Thomas Spejlborg Sejersen, som er adjunkt på Institut for Medier, DMJX.
Her følger projektbeskrivelsen:
Formål
Vores fortællinger og måden vi fortæller dem på, ændrer sig. Dette skyldes et komplekst system af faktorer, der dog for langt størstedelen har det til fælles, at de er forankret i den digitale udvikling. Platformiseringen, herunder særligt dataficeringen, repræsenterer et paradigmeskifte i måden vi distribuerer, skaber og forbruger fortællinger, ligesom det også skaber strukturelle forandringer i selve fortællingerne.
Formålet med pilotprojektet til ”The Datafication of Narration” er at undersøge i hvilket omfang – og inden for hvilke brancher – dataficeringen skaber fortællemæssige strukturforandringer. Det gælder derfor de såkaldt fortællende mediebrancher, der beskæftiger sig med modaliteter så som film, serier, podcasts og e- og lydbøger/magasiner.
Det overordnede projekt for hovedprojektet ”The Datafication of Narration” er ultimativt at undersøge hvordan fortællestrukturer i streamingmedier ændrer sig som følge af indsigt i og brug af data.
Teoretisk baggrund
Dataficering vedrører indsamling, opbevaring, kvantificering og analyse af digital information (Lycett 2013). I praksis implicerer dataficering, at indholdsproducenter, journalistiske såvel som fortællende, bruger bruger- og brugsdata til at forandre og (muligvis) forbedre produktet. Protoype-eksemplet er Netflix (Küng 2016). Historisk set har narratologien beskæftiget sig med genkommende strukturer, indhold og receptionsformer i fortællinger. I de senere år har narratologer dog påpeget, at nye og mere radikale fortælleformer fremkommer (Heiselberg and Ebbesen 2022); særligt på de såkaldte streaming-platforme.
Fremgangsmåde
Pilotprojektets metodiske fremgangsmåde er todelt:
1. Et litteratur-review skal kortlægge to teoretiske felter (dataficeringsteori og narrativ teori), og hvad der er skrevet om dataficering af fortællinger.
Vedr. dataficeringsteorien er det centralt at konceptualisere de epistemologiske og ontologiske forskelle i forståelsen af begrebet ”datafication” og fænomenet ”data”. Litteraturen placerer sig i henholdsvis en business intelligence-kategori (hvor data ses som en ressource, en potentiel forretningsmæssig fordel) (f.eks. Lycett 2013; Mayer-Schönberger and Cukier 2013) eller en ”kritiske datastudier”-kategori (hvor brugen af data ses som et problematiserende forhold) (f.eks. Boyd and Crawford 2012; Van Dijck 2014).
Vedr. narrativ teori vil projektet demonstrere, hvordan begreber og ideer fra både den strukturelle narratologi (Greimas 1974; Chatman 1978; Genette 1983; 1988) og den kognitiv narratologi (Bordwell 2013) er relevante til at forklare og forstå udviklinger i inden for nyere narration.
2. Et kvalitativt interviewstudie skal undersøge fænomenet empirisk blandt de forskellige, relevante medieaktører: filmselskaber, streamingtjenester, broadcastere, podcastaktører, forlag og e-/lydbogstjenester og mediehuse. Her er de fokusere underspørgsmål særligt: I hvilket omfang, og hvordan, bruger I data til at skabe fortællinger? Hvorfor? Hvilke data fokuserer I på? Og hvilke redskaber (f.eks. AI-teknologi) bruger I i processen?
Dissemination og publicering
Projektets teori, metode og resultater bliver fremlagt på den videnskabelige konference ’Media Industries’, den 16.-19. April 2024, på King’s College, London.
Herefter skal projektets resultater, herunder de vigtigste fund i litteratur-reviewet og de semistrukturerede kvalitative interviews, publiceres i et videnskabeligt tidsskrift.
Litteratur
Bordwell, David. 2013. Narration in the Fiction Film. Routledge.
Boyd, Danah, and Kate Crawford. 2012. “Critical Questions for Big Data: Provocations for a Cultural, Technological, and Scholarly Phenomenon.” Information, Communication & Society 15 (5): 662–79.
Chatman, Seymour Benjamin. 1978. Story and Discourse: Narrative Structure in Fiction and Film. Cornell university press.
Genette, Gérard. 1983. Narrative Discourse: An Essay in Method. Vol. 3. Cornell University Press.
———. 1988. Narrative Discourse Revisited. Cornell University Press.
Greimas, Algirdas Julien. 1974. Strukturel Semantik. Borgen Copenhagen.
Heiselberg, Lene, and Christoffer Viskum Ebbesen. 2022. “Dragen: En Analysemodel Til Serielle Streaming-Formater.” In Medievidenskab-Metoder Og Teorier, 141–60. Syddansk Universitetsforlag.
Küng, Lucy. 2016. “Strategic Management in the Media: Theory to Practice.” Strategic Management in the Media, 1–256.
Lycett, Mark. 2013. “‘Datafication’: Making Sense of (Big) Data in a Complex World.” European Journal of Information Systems 22 (4): 381–86.
Mayer-Schönberger, Viktor, and Kenneth Cukier. 2013. Big Data: A Revolution That Will Transform How We Live, Work, and Think. Houghton Mifflin Harcourt.
Van Dijck, José. 2014. “Datafication, Dataism and Dataveillance: Big Data between Scientific Paradigm and Ideology.” Surveillance & Society 12 (2): 197–208.