Skip to main content

Masterclass Marathon: En dag med gratis efteruddannelse

DMJX Kurser og Videreuddannelse inviterer til en dag med masterclasses og en afsluttende talk i vores nybyggede campus i Ørestad Nord.

Nyheder Aktuelt Campus København Ørestaden
PLH Arkitekter A/S

DMJX Kurser og Videreuddannelse inviterer til en spændende dag med masterclasses og en afsluttende talk i vores nybyggede campus i Ørestad Nord. Meld dig til, og oplev nogle af Danmarks skarpeste hjerner og bedste formidlere dele ud af deres viden. Og det bedste af det hele? Det er gratis!

  • Dato: 15. marts 2024
  • Tid: Kl. 9-14
  • Sted: Amagerfælledvej 190, 2300 Kbh. S
  • Pris: Gratis (no-show fee 500 kr.)

Dagen byder på 8 masterclasses, hvor du har mulighed for at deltage på 2 – én om morgenen og én om formiddagen. Dagen slutter i vores konferencesal efter frokost med en talk om kunstig intelligens og et glas bobler. 

Du melder dig til dine 2 foretrukne masterclasses, når du kommer om morgenen (først til mølle). Du kan købe frokost i vores kantine midt på dagen. Medbring gerne din computer til eventuelle små øvelser.

Læs mere om de 8 masterclasses og den afsluttende talk her:

Morgen (masterclasses)

09.40-10.30
KOMMUNIKATIONSKAMPAGNER
Masterclass: Du får 10 dårlige råd om kampagneplanlægning ... du bliver altså klogere på hvad du IKKE skal gøre, når du skaber kommunikationskampagner og gerne vil planlægge den gode kommunikationsindsats, der rammer målgruppen og bidrager til løsningen af et problem.
Oplægsholder: Dorte Schiøler

09.40-10.30
AI-BILLEDER
Masterclass: Hvordan skaber man gode visuals til artikler, præsentationer og hjemmesider med AI? Du lærer at forstå hvordan billedskabende AI-modeller tænker, og du bliver klogere på at skrive den helt rigtige prompt. Vi tager udgangspunkt i Bing Image Creator, der er gratis.
Oplægsholder: Danni Dromi

09.40-10.30
PODCAST
Masterclass: Få inspiration til at udvikle koncepter, optage, redigere og publicere. Kort sagt alt hvad du har brug for, når du vil lave din egen podcast. Du får de bedste forudsætninger for at sætte lyd på alt det, du har på hjerte.
Oplægsholder: Dorte Palle

09.40-10.30
SOCIALE MEDIER
Masterclass: Du lærer at arbejde med engagerende indholdskoncepter til dine SoMe-kanaler, der virker hver gang. Efter masterclassen bruger du din arbejdstid på sociale medier mere effektivt og får bedre resultater med dit indholdsarbejde.
Oplægsholder: Katrine Thielke

Formiddag (masterclasses)

10.30-11.20
BÆREDYGTIGHEDSKOMMUNIKATION
Masterclass: Du får pinpointet de karakteristika, der adskiller bæredygtighedskommunikation fra anden strategisk kommunikation. På den måde kan du se og forstå de muligheder og udfordringer, du sandsynligvis vil støde på, når du kaster dig ud i at kommunikere om samfundsansvar og bæredygtighed.
Oplægsholder: Line Schmeltz Dam

10.30-11.20
AI FOR JOURNALISTER
Masterclass: Du lærer, hvordan kunstig intelligens og automatisering bliver dine nye superhjælpere. Du får nyttige AI-værktøjer til transskribering og nyhedsovervågning, og du bliver fortrolig med at bruge ChatGPT i den redaktionelle proces.
Oplægsholder: Peder Hammerskov

10.30-11.20
SKRIVERÅD
Masterclass: Du får tips og inspiration til at gøre din skriveproces både sjovere og hurtigere med metoden: Tænk, når du tænker. Skriv, når du skriver. Rediger, når du redigerer.
Oplægsholder: Maria Larsen

10.30-11.20
CANVA
Masterclass: Du lærer at lave god grafik og video til din markedsføring – uden en grafisk uddannelse i bagagen. Efter denne her masterclass er du kommet i gang med at bruge det nemme og intuitive værktøj Canva til at lave godt indhold fx til sociale medier, der passer til din virksomheds visuelle identitet.
Oplægsholder: Anne-Mette Bjerre

Eftermiddag (talk og bobler)

12.30-14.00
TALK, BOBLER OG NETVÆRK
Et par af landets førende AI-specialister diskuterer den fremadstormende teknologis perspektiver og anvendelsesmuligheder for journalister, kommunikatører m.m. i formidlingsbranchen.
Oplægsholdere: Christiane Vejlø, Marcel Mirzaei-Fard og Henrik Moltke.

Tilmeld dig allerede i dag, og vær med til at styrke din viden og dine kompetencer!