Aktivistiske forskere og journalister. Gratis konference om nødvendig dialog
Forholdet mellem journalister og forskere er afgørende for troværdigheden og for kvaliteten af den offentlige debat. AU og DMJX inviterer til debat, dialog og præsentation af ny forskning.
Er forskere altid uvildige, eller er de nogle gange aktivistiske? Vælger journalister de rette eksperter, eller har deres kilder interesser? Og hvad betyder det, når journalister driver aktivisme, eksempelvis under hashtag #rydfladenforklimaet?
Det er afgørende for den offentlige debat og for troværdigheden, at forskere og journalister forstår hinanden og har gensidig tillid.
Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og afholder i fællesskab en årlig, gratis konference, som præsenterer aktuelle forskningsresultater og debatter - og skaber dialog og forståelse mellem forskere og journalister.
I år er temaet: ’Neutralitet eller aktivisme? Journalister og forskere i dialog.’
Du er inviteret med. Konferencen henvender sig særligt til forskere, journalister og kommunikationsmedarbejdere i eksempelvis vidensinstitutioner.
Konferencen foregår torsdag d. 26. oktober klokken 13.00 – 18.00 på Aarhus Universitet (i Aarhus).
Brug af eksperter og præsentation af kilder
Du kan som deltager se frem til forskernes nyeste viden om:
- Journalisters overraskende ekspert-brug i klimaartikler
- Mediernes kildevalg og præsentation af forskere og deres forskning på tværs af videnskabelige discipliner
- Præsentation og repræsentation af kvinder og mænd som eksperter i nyhedsmedierne.
Niels Krause-Kjær modererer debatter mellem markante journalister og forskere, som skal skabe dialog, forståelse, tillid og transparens.
DMJX-lektor Kresten Roland Johansen, som er medarrangør af konferencen, siger:
- Der sker nogle bemærkelsesværdige skred og bevægelser i disse år, hvor vi oplever forskere, som driver en dagsorden med deres forskning og udtalelser, mens andre forskere omvendt møder uberettigede anklager om aktivisme fra fx politikere og offentlige debattører.
- I journalistikken ser vi en omfattende brug af eksperter med holdninger og interesser, eksempelvis fordi de er ansatte i tænketanke eller interesseorganisationer. Vi ser medier, som kalder sig ’Danmarks førende klimaavis’ eller bruger hashtagget #rydfladenforklimaet. Måske fordi de synes, at politikerne er for fodslæbende og bliver nødt til at tage sagen i egen hånd.
- Det er tankevækkende tendenser, som vi vil synliggøre og italesætte gennem ny forskning og dialog.
Professor Lene Kühle fra Aarhus Universitet, som ligeledes er medarrangør, har forsket i, hvordan journalister præsenterer forskerkilder forskelligt. Hun ser frem til at skabe synlighed om, hvor afgørende journalisters bevidste eller ubevidste valg er for modtagerens opfattelse.
- Helt ned til de verber, som journalister anvender i præsentationen af deres kilder, har betydning for, hvordan budskaber opfattes af mediebrugerne. Om en forsker ’vurderer’ eller ’synes’ noget giver to helt forskellige betydninger. Vi kan se, at journalisterne behandler kilderne forskelligt, blandt andet på tværs af køn og forskningsområder. Det er ekstremt vigtigt at synliggøre og debattere, siger hun.